Christian Rovsing sætter villa til salg for 24 millioner
19. januar 2012. Erhvervsspidsen Christian Rovsing sætter nu sin liebhavervilla i en af Danmarks dyreste områder til salg.
75- årige Christian Rovsing, der er ejer og direktør af virksomheden Chr. F. Rovsing A/S, forlanger 24 millioner kroner for den 467 kvadratmeter store villa.
Erhvervsmanden har selv fået bygget ejendommen i 1980 og dermed er det første gang, den er blevet udbudt på markedet.
Villaen, der er sat til salg via liebhavermægler Ivan Eltoft Nielsen, er beliggende på en 2207 kvadratmeter parklignende grund.
Ejendommen indeholder blandt andet stor opholdstue med pejs, loft til kip og med udgang til terrasse, gallerigang, stort soveværelse og påklædningsværelse.
Prisbelønnet erhvervsmand
Christian Rovsing blev uddannet ingeniør i 1961 og i de efterfølgende to år arbejdede for IBM i både Sverige, USA og Frankrig.
I 1963 oprettede han it-virksomheden Christian Rovsing A/S i sine forældres kælder og var direktør heri indtil firmaet gik konkurs i 1984. Herefter oprettede han firmaet Chr. F. Rovsing A/S, som har siden har været direktør for.
I årene omkring 1970 blev han kendt i tv som rumfartsekspert under månelandinger.
I 1982 blev han tildelt Teknologiprisen og i 1984 modtog han IEEE Centennial Medal. Christian Rovsing er desuden æresmedlem af Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
Han har desuden også haft en aktiv politisk karriere i Det Konservative Folkeparti, som han sad i Europa- parlamentet for i perioderne 1984 -2004 og 2007 – 2009.
Foto: Ivan Eltoft Nielsen