It–millionær Morten Wagner sætter sin lejlighed til salg
17. november 2011. IT-millionæren Morten Wagner, der blandt andet har skabt succes som medstifter af internetsuccesser som Arto og Dating.dk, har nu besluttet sig for at sælge sin lejlighed i København.
”Nu har lejligheden været lejet ud siden jeg flyttede til udlandet i 2004. Lejerne er flyttet, og nu er det tid til at sælge den”, fortæller Morten Wagner til Bolig.dk.
Til hverdag bor Morten Wagner i Schweiz, og i ferien kan han nyde i sit sommerhus i Spanien.
Ejendommen, som it-millionæren har sat til salg, er en penthouselejlighed på 174 kvadratmeter med beliggenhed lige i smørhullet af Vesterbro på Værnedamsvej. Den rummer fem værelser, jacuzzi og har desuden en fantastisk tagterrasse med udsigt over Københavns tage.
Se BILLEDER af penthouse-lejligheden her
Morten Wagner købte lejligheden i 2002 for 3,15 millioner kroner, og ifølge salgsopstillingen håber han på at indkassere 5,5 millioner kroner.
Og noget kunne tyde på at det er muligt.
Den gennemsnitlige BBR – kvadratmeterpris på Vesterbro er på nuværende tidspunkt 30.803 kroner. En 174 kvadratmeter koster altså i gennemsnit 5.359.722 kroner.
Men får Morten Wagner ikke solgt til prisen, så vender han næppe hver en øre. Internet -virksomheden Freeway, som han har skabt sammen med sin far og to kammerater solgte sidste år Trendsales for et trecifret million beløb til QXL.
Se BILLEDER af penthouse-lejligheden her
Foto: Lejebolig.dk