Bolig.dk giver dig flest ejer- og lejeboliger i Danmark - faktisk hele 132.122!

Luk

Kim Bildsøe Lassen køber datingkongens Vesterbro-hybel

21. december 2011. DR-studieværten Kim Bildsøe Lassen har købt lejlighed på Vesterbro af it-millionær Morten Wagner.

Kim Bildsøe Lassen og familien kan nu se frem til et byliv i første parket. DR-studieværten har nemlig købt penthouselejlighed i smørhullet af Vesterbro på Værnedamsvej.

Se Kim Bildsøe Lassens nye lejlighed her

Et område, der af mægler beskrives som et af de hotteste cafe- og restaurant gader med pulserende stemning.

Den tidligere ejer af lejligheden er datingkonge og it-millionær Morten Wagner, der blandt andet har skabt sin succes med sitet Dating.dk, Lejebolig.dk og en række andre betalingssites.

Lejligheden blev sat til salg i november for 5,5 millioner kroner, og den 48-årige studievært har ifølge Bolig.dk givet 5,25 millioner for lejligheden. Det svarer til et afslag på 4,5 procent i forhold til udbudsprisen.

Lejligheden, som Kim Bildsøe Lassen og familien flytter ind i, er en 174 kvadratmeter penthouselejlighed, der rummer fem værelser, jacuzzi og som desuden har en skøn tagterrasse med udsigt over Københavns tage.

Kim Bildsøe Lassen har været ansat på DR siden 1998, hvor han har blandt andet har været korrespondent i USA, ankermand på udenrigsmagasinet Horisont og siden 2007 har han arbejdet som studievært på TV Avisen.

Inden sin ansættelse i DR har han været ansat ved det hedengangne månedsblad Press, Ekstra Bladet, TV2 Nyhederne og Dagbladet Information.

I 1990 giftede han sig med Lone og i dag har de to børn, Camille på 17 og Gustav på 20 år.

Se Kim Bildsøe Lassens nye lejlighed her

Kender du Værnedamsvej? Så rate området her, så andre kan se, hvor fedt eller ikke-fedt det er at bo der

Tags

Om Bolig.dk

Bolig.dk blev lanceret i april måned 2011 og dækker alle boligtyper til salg og leje i hele Danmark. Hvad enten du søger ejerboliger, lejeboliger, almene boliger eller erhvervslokaler, så finder du det her. Bolig.dk er en del af Freeway-koncernen.

Ejerboligdata fra mæglere i samarbejde med Boligsiden A/S

Hold dig opdateret

© 2011 Bolig.dk. Al data og indhold på Bolig.dk er beskyttet af lov om ophavsret.