Bolig.dk giver dig flest ejer- og lejeboliger i Danmark - faktisk hele 132.122!

Luk

Klaus Pagh giver millionrabat på sin Hellerup-villa

5. januar 2012. Den 76-årige skuespiller og teaterdirektør Klaus Pagh forsøger sig nu med endnu et mæglerskifte i håbet om at få solgt sin Hellerup-villa.

Se billederne af Klaus Paghs villa her 

Han satte sin 340 kvadratmeter store villa til salg i marts 2010 for 12,9 millioner hos liebhavermægler Ivan Eltoft Nielsen, men besluttede i februar sidste år at skifte mægler til Home og sænke prisen til 11,4 millioner kroner.

Nu næsten et år efter har skuespilleren besluttet sig for at gå tilbage til sin første mægler, Ivan Eltoft Nielsen, og Klaus Pagh har igen valgt at give endnu et millionafslag på prisen.

Nu kan Klaus Paghs villa købes for 9,950 millioner kroner. Det er afslag på 3 millioner kroner i forhold til den pris, villaen først blev udbudt til. Pagh gav i øvrigt 11,475 for villaen i 2007.

Luksusvilla

Ejendommen er opført i 1932 i funkispræget arkitektur. Den indeholder hall med trappeløb til førstesal, tre stuer ensuite, som blandt andet er herreværelse, stue med udgang til terrasse og opholdstue med pejs.

På førstesalen findes masterbedroom afdeling med stort badeværelse med hjørnekar og påklædningsværelse. På anden sal findes et stort rum, der kan bruges som kontor eller gildesal.

Derudover rummer boligen stor indendørs swimmingpool med relaxområde med sauna, brus samt udgang til ugeneret terrasse.

Til villaen hører desuden en 1182 kvadratmeter stor have.

Klaus Pagh blev uddannet som vinduesdekoratør, men skiftede karrierevej, da han som 20-årig brød igennem i Johannes Allens kontroversielle film ”Ung Leg” i 1956.

I 1961-62 tog han skuespilleruddannelsen på Odense Teater, og i årerene efter blev han en populær skuespiller på de danske teatre.

Derefter har han været teaterdirektør, revy-direktør og producer.

Privat er Klaus Pagh gift med den 44 år yngre thailandske Nancy. Han er desuden far til en datter og to sønner fra tidligere forhold.

Se billederne af Klaus Paghs villa her 

Se salgsannoncen her

Tags

Om Bolig.dk

Bolig.dk blev lanceret i april måned 2011 og dækker alle boligtyper til salg og leje i hele Danmark. Hvad enten du søger ejerboliger, lejeboliger, almene boliger eller erhvervslokaler, så finder du det her. Bolig.dk er en del af Freeway-koncernen.

Ejerboligdata fra mæglere i samarbejde med Boligsiden A/S

Hold dig opdateret

© 2011 Bolig.dk. Al data og indhold på Bolig.dk er beskyttet af lov om ophavsret.