Morten Korchs luksus-sommerhus sat til salg for 25 mio. kroner
7. juni 2011. Morten U. Korch, der er barnebarn af den kendte og folkekære forfatter til klassikere som ”De røde heste” og ”Vagabonderne på Bakkegården” har sat sit luksuriøse og unikke sommerhus til salg. Se boligen her på Bolig.dk.
På prisskiltet står der hele 25 mio. kroner og det er 10 gange mere end prisen, da familien i år 2000 købte grunden med hus. Det daværende hus er siden revet ned og et nyt, moderne hus af arkitekt Leif Larsener bygget op.
Sommerhuset ligger på en stille privat stikvej fra Strandvejen i Dronningmølleog består af 174 m² fordelt på 6 værelser og 2 plan. Til huset hører blandt andetstue med udsigt til Kategat, master bedroom med eget badeværelse, 2 dejlige værelser samt endnu et badeværelse.
Til huset hører desuden gæstehus indrettet med opholdsstue og køkken, et værelse samt badeværelse.
Grunden, der er på 1.756 m², løber helt ned til vandkanten og har man mod på en dukkert kan man via haven komme direkte ned til den private strand via en ny-anlagt trappe.
Kvadratmeterprisen for sommerhuset ligger i den dyre ende med hele 143.678 kr./m². Dermed indtager huset pladsen som Danmarks 8. dyreste sommerhusud fra kvadratmeterprisen. Danmarks dyreste sommerhus-kvm ligger i øvrigt i Gl. Skagen og koster til sammenligning 316.456 kr./m². Se huset her (nyt vindue).
Du kan se Morten Korch luksus-sommerhus her