Bolig.dk giver dig flest ejer- og lejeboliger i Danmark - faktisk hele 132.122!

Luk

Nykredit sætter Tholstrup-klanens villa til salg igen

8. december 2011. For to uger siden gjorde Nykredit muligvis en god handel. De købte Tholstrup-klanens kæmpe Øresundsvilla på tvangsauktion for 20 millioner kroner og indhentede dermed en klækkelig rabat på 15 millioner på boligen, der for halvandet år siden blev sat til salg for 35 millioner kroner.

Nu har Nykredit igen sat boligen til salg på det åbne marked for 28 millioner kroner. Nykredit håber altså på at kunne tjene op mod 8 millioner kroner mere end deres egen købspris på tvangsauktion, men også en køber af boligen vil muligvis kunne gøre en god handel. Boligen på Immortellevej er nemlig sat ned med 20% i forhold til den oprindelige udbudspris, hvilket er 9,5% mere end gennemsnittet, når en bolig i Vedbæk justerer prisen nedad.

Villaen som ligger på Immortellevej i Vedbæk har været ejet af ejendomsspekulant Rasmus Tholstrup og barnebarn til den kendte industri- og gasmand Knud Tholstrup. Og det er også ham, der i mange år har boet i den gigantiske Vedbæk-villa på 400 kvadratmeter.

Villaen blev opført i 1953 og har siden da været i Tholstrup-familiens hænder. Den ligger på en udsigtsgrund på 3690 kvadratmeter med egen strand.

Ejendommen indeholder blandt andet hall og stort køkken-alrum i åben forbindelse til opholdsstue med pejs og panoramaudsigt over Øresund og haven. På førstesalen finder man desuden et soveværelse med udgang til stor tagterrasse ligeså med udsigt, badeværelse og påklædningsværelse samt børneafdeling med 3-4 værelser med eget badeværelse. Boligen kunne dog godt trænge til en renovering, som billederne viser.

Se billeder af villaen her

Se salgsannoncen her

Tags

Om Bolig.dk

Bolig.dk blev lanceret i april måned 2011 og dækker alle boligtyper til salg og leje i hele Danmark. Hvad enten du søger ejerboliger, lejeboliger, almene boliger eller erhvervslokaler, så finder du det her. Bolig.dk er en del af Freeway-koncernen.

Ejerboligdata fra mæglere i samarbejde med Boligsiden A/S

Hold dig opdateret

© 2011 Bolig.dk. Al data og indhold på Bolig.dk er beskyttet af lov om ophavsret.