Per Pallesen giver rabat på sin Frederiksberg-villa
7. februar 2012. I november satte den folkekære skuespiller Per Pallesen sin Frederiksberg til salg allerede tre måneder efter forsøger revystjernen sig med en prisnedsættelse i håbet om at få boligen solgt.
Se Per Pallesens Frederiksberg-villa her
Han giver nu et prisafslag på fem procent eller 500.000 kroner, og boligen kan nu erhverves for 9.495.000 kroner.
Dog er det ikke usandsynligt at Per Pallesen må forvente en yderligere prisnedsættelse. Ifølge Bolig.dk, bliver der givet et gennemsnitligt prisafslag på 8,16 på villaer, der er til salg på Frederiksberg i øjeblikket.
Og skuespilleren kan umiddelbart tåle en rimelig prisnedsættelse. Per Pallesen købte ifølge Den Offentlige Informationsserver villaen i 1995 for 2.250.000 kroner. Lykkedes det revystjernen at sælge til den nuværende udbudte pris indkasserer han 7,2 millioner kroner.
Skulle man have næsten ti millioner i overskud på boligkontoen, kan man blive indehaver af den 245 kvadratmeterstore villa, der har beliggenhed i det eksklusive kvarter omkring 5. Juni Plads.
Villaens stueetage er er blandt andet indrettet med opholdsstue med fritstående søjler og på førstesalen finder du et stort repos med udgang til altan, to meget store værelser, stort masterbedroom, luksusbadeværelse med indmuret liggebadekar samt trappe til villaens 2.sal med et værelse, hvorfra der er udgang til en 80 kvadratmeter stor tagterrasse.
Per Pallesen blev uddannet skuespiller ved skuespillerskolen ved Aalborg teater i 1966. Under tiden har haft adskillige roller på den danske film- og teaterscene.
Han gjorde sig blandt andet som tjener Boldt i TV- serien Matador, og han udgjorde desuden den ene halvdel af Pallesen Pilmark Show.
Privat lever Per Pallesen sammen med Vivian, som han blev gift med sidste år.
Se Per Pallesens Frederiksberg-villa her
Foto: Home