Lejeboliger i Åbyhøj

Åbyhøj er en bydel i Aarhus, beliggende vest for Aarhus midtby. Postnummer 8230 huser over 13.000 indbyggere. Åbyhøj er en populær bydel og mange indbyggere bor her hele livet. Bydelen opfattes af mange beboere som en selvstændig by i storbyen. Bebyggelsen er en blanding af villaer, ældre parcelhuse og moderne lejlighedsejendomme. Over for skolen finder du en større bypark, der blandt andet indeholder legeplads, boldspilsområder og dejlige grønne arealer. De fleste butikker er koncentreret omkring Åbyhøj Torv.