FællesBo i Aulum

Den almene boligorganisation FællesBo administrerer omkring 5.000 lejemål i Herning Kommune. De tilbyder både familie-, senior- og studieboliger. I 7490 Aulum har FællesBo flere afdelinger med boliger, lige fra rækkehuse til lejligheder i en etageejendom med elevator.

Den almene boligorganisation FællesBo administrerer almene boliger, andelsboligforeninger og bofællesskaber i Herning Kommune. Fællesbo råder over omkring 5.000 lejemål og tilbyder både familie-, senior- og studieboliger. Det er hovedsagelig boliger i etagebyggeri, men der tilbydes også rækkehuse og mindre parcelhuse. FællesBo har som mission at skabe enestående hjem til leje. Visionen er attraktive boliger i en professionel organisation, der sikrer beboerne et godt liv som lejere hos FællesBo. Dette opnås gennem en række konkrete målsætninger: 1. Det gode liv som beboer. 2. Attraktive boliger. 3. Professionel organisation. 4. En synlig boligorganisation.

Det nuværende FællesBo er fra 2010 og er en sammenlægning af Herning Boligselskab, Herning AndelsBoligforening og det tidligere administrationsselskab Fællesbo. Samlet er der tæt ved 82 års erfaring i FællesBo. Det giver organisationen stor viden, faglighed og overblik i det daglige arbejde.

I 7490 Aulum har FællesBo flere afdelinger med gode boliger, lige fra rækkehuse på flere lokaliteter i den lille by Hodsager, til lejligheder i en etageejendom med elevator i Aulum midtby.

Aulum ligger mellem Herning og Holstebro. Byen har ca. 3.200 indbyggere og er et aktivt lokalsamfund med skole, bibliotek, lægehus og diverse butikker. Byens vartegn er Aulum Mølle fra 1908, der er blevet renoveret og nu lægger lokaler til kulturelle tiltag som udstillinger og intimkoncerter. Aulum kan blandt andet nås via Holstebromotorvejen eller med tog. Hodsager er beliggende naturskønt ved Storåen, og er en børnevenlig landsby med skole, daginstitution samt købmand.

Kontakt FællesBo

Adresse:
Nygade 20, 7400 Herning
Telefon:
96265858
E-mail:
[email protected]
Website:
https://faellesbo.dk/