Lejeboliger i Arden

Arden har ca. 2.540 indbyggere og hører til Mariagerfjord Kommune i Region Nordjylland. Byen ligger umiddelbart syd for Rold Skov i naturskønne omgivelser. Det aktive lokalmiljø rummer et rigt foreningsliv, folkeskole (0.-9. klasse), butikker, lægehus, kulturhus, togstation, dyrepark og meget mere. Arden Hallerne omfatter både sportshaller, svømmehal og fitnessafdeling. Der er omkring 11 km til Haverslev, 18 km til Hadsund midtby og 10 km til Skørping. Postnummer 9510 Arden omfatter Rold, Rostrup og Astrup m.fl.