Lejeboliger i Charlottenlund

Charlottenlund er en bydel i Storkøbenhavn og hører under Gentofte Kommune. Det er en populær bydel med nogle af de dyreste adresser i Danmark. Mange af de store huse og ejendomme findes langs Strandvejen. Charlottenlund ligger ud mod Øresundskysten, nord for Hellerup. Blandt de kendte lokaliteter er Forstbotanisk Have, Charlottenlund Travbane, Charlottenlund Slot samt Charlottenlund Strandpark med sandstrand og Charlottenlund Fort. Postnummer 2920 Charlottenlund inkluderer også Skovshoved Havn og bydelen Ordrup.