Bomidtvest i Hvide Sande
Bomidtvest er et alment boligselskab, som råder over omkring 3.400 lejemål i Midt- og Vestjylland. I havnebyen Hvide Sande, ved Vesterhavet, tilbyder boligselskabet en række attraktive lejeboliger. Hovedsageligt fritliggende huse eller rækkehuse i et plan med have.
Bomidtvest er et selvejende alment boligselskab, som bygger, administrerer og udlejer alle typer af boliger, deriblandt familieboliger, studieboliger og ældreboliger. Boligselskabet blev stiftet i 2011 efter en fusion mellem Boligselskabet Midtvest, Videbæk boligforening, Skjern Boligselskab og Tjørring Boligselskab. Bomidtvest arbejder ud fra værdierne Tillid, Trivsel og Troværdighed. Der skal ydes en professionel service efter bedste evne, i henhold til lovgivningen. Ligesom beboernes og de ansattes trivsel prioriteres, så skal al information formidles gennem letforståelig og ærlig kommunikation. For at skåne miljøet og styrke omstillingen til miljøvenlig energi, så har Bomidtvest omstillet sit el-indkøb til 100% vedvarende og CO2-neutral energi, fremstillet ved dansk vindkraft. Boligselskabet råder over omkring 3.400 lejemål i Midt- og Vestjylland. Området dækker følgende kommuner i Region Midtjylland: Lemvig, Struer, Morsø, Holstebro, Skive, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern. Bomidtvest har en vision om at være det foretrukne boligselskab i Midt- og Vestjylland.I Hvide Sande tilbyder Bomidtvest en række attraktive lejeboliger, fordelt på flere afdelinger. Lejemålene er hovedsagelig etplans hus eller rækkehus med have. Lejeboligernes størrelse og planløsning varierer. Tilsvarende kan der være forskel på udbuddet af faciliteter. Havnebyen Hvide Sande hører til Ringkøbing-Skjern Kommune og har ca. 2.870 indbyggere. Byen ligger midt på landtangen Holmsland Klit, hvor det store sluseanlæg skaber forbindelse mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.
Kontakt Bomidtvest
- Adresse:
- Finsensvej 1 A, 7430 Ikast
- Telefon:
- 72185500
- E-mail:
- [email protected]
- Website:
- https://bomidtvest.dk/