Lejeboliger i Vejle Øst

Postnummer 7120 Vejle Øst dækker et areal ud mod Vejle Fjord, beliggende mellem Vejle og Hedensted. Området ligger øst for E45 motorvejen og gennemskæres af Primærrute 23. Her ligger Bredballe, som er en bydel i Vejle, der ligger ca. 7 kilometer fra bymidten. Bredballe er et attraktivt boligområde, direkte ud til fjorden mod syd og ellers omgivet af skove og marker. Boligerne langs Strandvejen, tæt på fjorden, er særligt eftertragtede. 7120 Vejle Øst inkluderer også de små byer Bredal, Engum og Assendrup.