UngdomsboligAarhus i Viby J

Hos UngdomsboligAarhus kan man ansøge om en kollegie- og ungdomsbolig, hvis man er studerende i alderen 17 til 35 år. Viby er en bydel i Danmarks 2. største by, Aarhus, som også rummer mange et- og toværelses ungdomsboliger/studieboliger samt kollegieværelser.

UngdomsboligAarhus er et samarbejde mellem hovedparten af selvejende kollegier, boligforeninger og Kollegiekontoret i Aarhus. Dette samarbejde gør det muligt at søge kollegie- og ungdomsboliger på ungdomsboligaarhus.dk, hvor de forskellige lejemål er samlet. Det er dog kun selve ansøgningsprocessen, der er omfattet af samarbejdet. Kollegiekontoret i Aarhus står således for fordelingen af boligerne, og efter indflytning gælder reglerne for den enkelte boligorganisation/udlejer. For at ansøge om en studiebolig skal man opfylde visse krav. Man skal således være mellem 17 og 35 år, og der skal være maksimum 6 måneder til studiestart. Desuden skal man være optaget på en af følgende typer godkendte fuldtidsstudier: Ungdomsuddannelser, videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser/lærlingeuddannelser.

Viby er en bydel i Aarhus med ca. 32.420 indbyggere. Vikingerne bosatte sig her, ved mundingen af Aarhus Å, før år 800. I dag hører det meste af Viby under postnummer 8260 Viby J. Aarhus er en stor universitets- og uddannelsesby, derfor finder du også i Viby J mange et- og toværelses ungdomsboliger/studieboliger samt kollegieværelser. Bydelens hjerte er Viby Torv, der har en central placering og kun ligger ca. 4 km fra Aarhus centrum. I Viby centrum finder du mange af hverdagens bekvemmeligheder, såsom dagligvarebutikker, specialforretninger, spisesteder, apotek og tandlæge. Aarhus letbane har flere stoppesteder rundt omkring i Viby og fra bydelen kører bybusser til resten af Aarhus.

Kontakt UngdomsboligAarhus

Adresse:
Hack Kampmanns Plads 1-3, 1. th., 8000 Aarhus C
Telefon:
86132166
E-mail:
[email protected]
Website:
https://ungdomsboligaarhus.dk/