Boligforeningen Lolland i Holeby

Boligforeningen Lolland råder over 1.234 lejemål og administrerer derudover en række lejeboliger for andre organisationer. Boligerne er fordelt på en række afdelinger forskellige steder på Lolland. I Holeby syd for Maribo tilbydes attraktive boliger på to lokaliteter.

Boligforeningen Lolland startede i 1949 som Maribo Andelsboligforening. Navnet blev senere ændret til det nuværende, da der med tiden er blevet opført boliger flere steder på Lolland. Boligforeningen har i dag 1.234 lejemål og administrerer derudover en række lejeboliger for andre organisationer. Boligforeningen Lolland inviterer årligt til generalforsamling, fordi det er afgørende for foreningen, at beboerne gør deres indflydelse gældende. Beboernes ønsker og beslutninger danner grundlaget for Boligforeningen Lollands udvikling. Der arbejdes på at sikre tidssvarende lejeboliger med moderne og energibesparende installationer - nu og i fremtiden. Foreningens logo er en svale, som skal symbolisere ønsket om at skabe boliger, der tilfredsstiller beboernes behov for trygge rammer, både som unge og som ældre. Svaler bygger reder hvor de trives og vender gerne tilbage år efter år.

Boligerne er fordelt på en række forskellige afdelinger, der består af en eller flere bebyggelser i et område på Lolland. Boligerne varierer i type og har forskellige størrelser og planløsninger. Der kan også være forskel på de tilgængelige faciliteter, og om hvorvidt kæledyr er tilladt. I Holeby syd for Maribo ligger to afdelinger: Holmeager (afdeling 53) har 50 familieboliger bestående af lejligheder i rækkehuse. På Ellemosevej (afdeling 51) finder du rækkehuse i et plan med i alt 33 lejemål.

Kontakt Boligforeningen Lolland

Adresse:
Mariebo-Møllen 1, 4930 Maribo
Telefon:
54786264
E-mail:
[email protected]
Website:
https://boliglolland.dk/