Lejeboliger i Hvalsø

Byen Kirke Hvalsø ligger midt på Sjælland og hører til Lejre Kommune i Region Sjælland. Byen har ca. 4.200 indbyggere og huser kommunens rådhus samt forretninger, spisesteder, biograf, apotek og lægehus. Der er ca. 19 km til Roskilde og ca. 21 km til Ringsted. Postnummer 4330 Hvalsø omfatter flere småbyer i området, deriblandt Vester Såby, Nørre Hvalsø, Kisserup, Særløse, Ny Tolstrup, Atterup og Ebberup. Det inkluderer også meget af Bidstrup Skovene med Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj (126 m).