Kromagrafen i København S
Kromagrafen i Ørestaden på Amager er en spændende ejendom med 87 lejeboliger. Den flotte arkitektur får Kromagrafen til at fremstå skarp, enkel og moderne. Boligernes størrelse varierer fra to til fire værelser, så der er plads til både singler, par og børnefamilier.
Kromagrafen er en spændende ejendom med 87 lejeboliger, beliggende på Robert Jacobsens Vej 73 i Ørestaden på Amager. Lejlighedernes størrelse varierer fra to til fire værelser (64-159 m2), så der er plads til både singler, par og børnefamilier. De er alle lyst og indbydende indrettede med hvide vægge og trægulve. Det funktionelle køkken og garderobeskabene er fra HTH. Boligerne har komplet hård hvidevarepakke fra Siemens. Der er gulvvarme på badeværelset og lejlighederne har egen terrasse eller altan. De øverste penthouselejligheder har egen tagterrasse. Kromagrafen er L-formet og har en profil med forskudte etager fra 8. til 10. sal. Hver enkelt lejlighed er optimeret til dens unikke placering i bygningen, for at få det bedste lysindfald. Facaden er holdt i lyse nuancer med forskellige overfladestrukturer, hvilket skaber et varieret og levende udtryk. Kromagrafen fremstår skarp, enkel og moderne. Indretningen af gårdarealet er inspireret af Kalvebod Fælleds karakteristiske natur med buske, træer og vild eng. Inden for meget kort afstand finder man desuden Kalvebod Fælled Skole, og på den anden side af Robert Jacobsens Vej ligger 8-tallet, der rummer børnehave, vuggestue og Café. Indkøbscenteret Field’s ligger ligeledes i Ørestaden. Der er kun 400 meter til Vestamager Metrostation. AP Pensions datterselskab AP Ejendomme solgte Kromagrafen i maj 2021 til den internationale kapitalforvalter BlackRock Real Assets.Kontakt Kromagrafen
- Telefon:
- 70302200
- E-mail:
- [email protected]
- Website:
- https://www.kromagrafen.dk/