Lejeboliger i Mørke

På Djursland ligger Mørke, hvor Letbanen går mod Aarhus hver halve time. I Mørke finder man et levende og aktivt fritidsliv, hvor der både er fodbold, floorball og spejder blandt tilbuddene. Syddjurs Springcenter har også hjemme i Mørke, og her er der moderne faciliteter, fx springgrav og trampoliner. Byens Hus i mørke er omdrejningspunkt for både foredrag og musik, og Mød Os I Mørke er den årlige markedsdag i byen, hvor man virkelig kan komme hinanden ved i lokalområdet.