Ejendomsselskabet Tværkajen ApS i Odense C
Ejendomsselskabet Tværkajen ApS har opført ejendommen Tværkajen på Odense Havn. Boligejendommen rummer 105 studielejligheder med varierende størrelse og planløsning. Alle boligerne er lyst indrettede og har gulvvarme, altan og adgang til fælles tagterrasse.
Ejendomsselskabet Tværkajen ApS har opført en boligejendom med 105 studielejligheder på Tværkajen 1, 5000 Odense C. Ejendommen hedder Tværkajen og ligger på Odense Havn, for enden af havnebassinet ved Pakhuskajen. Det er en spændende udformet bygning med forskellige boligstørrelser (49-80 m2) og planløsninger. Lejeboligerne stod klar til indflytning i 2019. Alle boliger har altan, gulvvarme og tilknyttet depotrum. Ligeledes er der adgang til fælles tagterrasse. Lejlighederne er lyst indrettede med hvide vægge, hvide døre, lyse fliser på badeværelset og lamelparketgulve af matlakeret egetræ. I hver bolig er der etableret et decentralt ventilationsanlæg for et optimalt indeklima. Køkkenelementerne fra HTH har sortmalede skabe med aluminiumsgreb og sider af egetræsfinér, der matcher gulvet. Garderobeskabene har skydelåger. De hårde hvidevarer omfatter vaskemaskine, kondenstørretumbler, køleskab med fryseboks, indbygningsovn og kogeplade. Tværkajen ligger ikke langt fra Odense Havnebad, banegården og byens centrum med gågader, caféer, restauranter og butikker. Udlejning af boligerne sker gennem Ejendomsselskabet Tværkajen ApS, som ejes af CG Jensen A/S og Fyns Erhvervsrevision.Kontakt Ejendomsselskabet Tværkajen ApS
- E-mail:
- [email protected]
- Website:
- https://tværkajen.dk/