UngdomsboligAarhus i Risskov
Hos UngdomsboligAarhus kan man ansøge om en kollegie- og ungdomsbolig, hvis man er studerende i alderen 17 til 35 år. Risskov er en nordlig bydel i Aarhus opkaldt efter skoven Riis Skov. Her finder du både et- og toværelses ungdomsboliger samt kollegieværelser.
UngdomsboligAarhus er et samarbejde mellem hovedparten af selvejende kollegier, boligforeninger og Kollegiekontoret i Aarhus. Dette samarbejde gør det muligt at søge kollegie- og ungdomsboliger på ungdomsboligaarhus.dk, hvor de forskellige lejemål er samlet. Det er dog kun selve ansøgningsprocessen, der er omfattet af samarbejdet. Kollegiekontoret i Aarhus står således for fordelingen af boligerne, og efter indflytning gælder reglerne for den enkelte boligorganisation/udlejer. For at ansøge om en studiebolig skal man opfylde visse krav. Man skal således være mellem 17 og 35 år, og der skal være maksimum 6 måneder til studiestart. Desuden skal man være optaget på en af følgende typer godkendte fuldtidsstudier: Ungdomsuddannelser, videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser/lærlingeuddannelser.Risskov er en bydel i Aarhus som er opkaldt efter Danmarks første offentlige skov, Riis Skov. Selve bydelen Risskov rummer mange villaer, parcelhuskvarterer og moderne boligblokke. Aarhus er en stor universitets- og uddannelsesby, derfor finder du også i Risskov mange et- og toværelses ungdomsboliger/studieboliger samt kollegieværelser. Bydelen har også gode indkøbsmuligheder og der er kun ca. 5 km til Aarhus C. Riis Skov er en af byens mest populære rekreative områder, som byder på en flot udsigt over Aarhus Bugt og gode stier til løbe- og gåture. Om foråret får skoven en karakteristisk duft af de mange ramsløg, der vokser i skovbunden. Når solen skinner og temperaturen stiger, så tiltrækker Risskovs to strande, Den Permanente og Bellevue Strand, mange byboere.
Kontakt UngdomsboligAarhus
- Adresse:
- Hack Kampmanns Plads 1-3, 1. th., 8000 Aarhus C
- Telefon:
- 86132166
- E-mail:
- [email protected]
- Website:
- https://ungdomsboligaarhus.dk/