Bomidtvest i Skjern

Bomidtvest er et alment boligselskab, som råder over omkring 3.400 lejemål i Midt- og Vestjylland. Inden for postnummer 6900 Skjern tilbydes en række gode lejeboliger. Her finder du bl.a. lejligheder i etagebyggerier, boliger i rækkehuse samt fritliggende huse.

Bomidtvest er et selvejende alment boligselskab, som bygger, administrerer og udlejer alle typer af boliger. Det drejer sig blandt andet om familieboliger, studieboliger og ældreboliger. Boligselskabet arbejder ud fra værdierne Tillid, Trivsel og Troværdighed. Der skal ydes en professionel service efter bedste evne, i henhold til lovgivningen. Ligesom beboernes og de ansattes trivsel prioriteres, så skal al information formidles gennem letforståelig og ærlig kommunikation. For at skåne miljøet og styrke omstillingen til miljøvenlig energi, har Bomidtvest omstillet sit el-indkøb til 100% vedvarende og CO2-neutral energi, fremstillet ved dansk vindkraft.

Bomidtvest blev stiftet i 2011 efter en fusion mellem Boligselskabet Midtvest, Videbæk Boligforening, Skjern Boligselskab og Tjørring Boligselskab. Boligselskabet råder over omkring 3.400 lejemål i Midt- og Vestjylland. Området dækker følgende kommuner i Region Midtjylland: Lemvig, Struer, Morsø, Holstebro, Skive, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern. Bomidtvest har en vision om at være det foretrukne boligselskab i Midt- og Vestjylland.

I postnummer 6900 Skjern tilbyder Bomidtvest en række attraktive lejeboliger, fordelt på flere afdelinger. Lejemålene har til huse i forskellige typer ejendomme. Det kan således dreje sig om lejligheder i etagebyggerier, boliger i etplans rækkehuse og fritliggende huse. Boligtyperne omfatter familie- og studieboliger med varierende størrelse og planløsning. Tilsvarende kan der være forskel på de medfølgende faciliteter. Selve byen Skjern har ca. 7.850 indbyggere og hører til Ringkøbing-Skjern Kommune i Region Midtjylland. Skjern er en aktiv handelsby og huser mange skoler og ungdomsuddannelser. I bybilledet kan du opleve skulpturer af Piet Hein og en 2 tons tung bronzefigur af Holger Danske. Syd for byen løber Skjern Å, og deltaet ved udløbet i Ringkøbing Fjord kaldes Skjern Enge. Det er et populært område for naturelskere og fugleinteresserede pga. dets rige fugleliv og gode vandreruter. Der er ca. 24 km til Ringkøbing og 4 km til Tarm.

Kontakt Bomidtvest

Adresse:
Finsensvej 1 A, 7430 Ikast
Telefon:
72185500
E-mail:
[email protected]
Website:
https://bomidtvest.dk/