Lejeboliger i Skodsborg

Skodsborg, ved kysten ud til Øresund, har ca. 1.240 indbyggere og hører til Rudersdal Kommune i Region Hovedstaden. I byen finder du det luksuriøse spahotel, Kurhotel Skodsborg. Bebyggelsen er villaer og ved Jægersborg Hegn ligger en række højhuse. Skodsborg Station er placeret midt mellem Klampenborg og Vedbæk. Der er ca. 20 km til Københavns centrum mod syd. Postnummer 2942 Skodsborg omfatter et langstrakt område fra Strandmølle Dam op til Enrum Dam. Skodsborg Strandvej, Sekundærrute 152, løber langs kysten.