Lejeboliger på Strynø

I det sydfynske øhav ligger Strynø som man når til med færgen fra Rudkøbing. Der er masser af liv på øen med 190 indbyggere, og de fleste dyrker landbrug, er selvstændige eller pendler til større øer. Når man flytter til Strynø bliver man en del af fællesskabet på øen, der alt sammen er med til at få øen til at fungere. Der er daginstitutioner, skole, købmand og kirke på øen, så den har alt hvad man behøver uden at forlade øen.