Boligselskabet Sct. Jørgen i Tjele
Boligselskabet Sct. Jørgen har hovedkontor i Viborg, hvorfra der administreres ca. 6.000 lejemål. I postnummer 8830 Tjele tilbydes primært lejeboliger i etplans rækkehuse, men også lejligheder i lavt etagebyggeri. Boligstørrelse og planløsning varierer.
Boligselskabet Sct. Jørgen har hovedkontor i Viborg, hvorfra selskabet administrerer omkring 6.000 lejemål. Dette tal inkluderer ca. 800 lejeboliger, som administreres for andre selskaber/ejere. Det almene boligselskab vil medvirke til samfundets sammenhængskraft, ved at bidrage til skabelsen af boligområder med forskellige boligtyper, boligstørrelser og ejerformer, som er velfungerende på tværs af sociale og kulturelle forskelle. Dygtige og engagerede medarbejdere bidrager til beboernes trivsel og lokalsamfundets udvikling med service af høj kvalitet.Boligselskabet ønsker at være førende inden for miljøbevidsthed og social ansvarlighed: Vi skal alle være grønne i hverdagen. Derfor skal de ansatte medtænke social og miljørigtig bæredygtighed ved driften samt udviklingen af boligerne. Ligeledes håber man, at beboerne er villige til at tage aktivt del i bevidstheden og stoltheden omkring en fælles indsats. Visionen er, at boligafdelingerne oplever et trygt nærmiljø og lokalliv med høj trivsel. De bæredygtige handlinger skal give social, økonomisk og miljømæssig mening. Selskabet arbejder derfor med bæredygtighed inden for tre parametre: Hverdagsdriften, social ansvarlighed samt nybyggeri og renoveringer.
I postnummer 8830 Tjele tilbydes et udvalg af lejeboliger på forskellige adresser. Det er primært lejemål i etplans rækkehuse, men der udlejes også lejligheder i lavt etagebyggeri. Boligtype, boligstørrelse og planløsning varierer, ligesom der kan være forskel på de tilgængelige faciliteter. Postnummer 8830 Tjele dækker et areal rundt om Tjele Langsø, nordøst for Viborg. Området inkluderer de mindre byer Løvel, Vammen, Rødding, Foulum, Ørum, Kvorning, Hammershøj, Vorning og Lindum m.fl. Byen Ørum har ca. 1.440 indbyggere og ligger langs Primærrute 16, omkring 16 km fra Viborg midtby og 26 km fra Randers Centrum. Selve Tjele er en bebyggelse hvor Tjele Møllevej møder Hobro Landevej, Sekundærrute 517.
Boligselskabet Sct. Jørgen startede i 1942 under navnet Erhvervsrådets Boligselskab. Det kan læses i vedtægterne at selskabet blev oprettet for at "opføre gode og billige boliger, væsentligst med lejligheder, svarende til den mindrebemidlede befolknings behov". I år 2000 blev selskabet omdannet til Boligselskabet Sct. Jørgen. Siden er der foregået fusioner med andre boligforeninger og boligorganisationer.
Kontakt Boligselskabet Sct. Jørgen
- Adresse:
- Brovej 18, 8800 Viborg
- Telefon:
- 87925925
- E-mail:
- [email protected]
- Website:
- https://www.bsjviborg.dk/