Heimstaden Danmark A/S i Ringsted

Heimstaden Danmark A/S udlejer gode lejeboliger i hele landet. Ringsted ligger centralt placeret på Sjælland og har ca. 23.080 indbyggere. Her tilbyder Heimstaden 98 lyse og moderne lejligheder i et fredeligt og familievenligt område i byens østlige udkant.

Heimstaden er et selskab der opkøber, udvikler og forvalter ejendomme i Europa. I Danmark ejer og administrerer selskabet både nyopførte og allerede etablerede ejendomme. Lejemålene omfatter lejeboliger såvel som erhvervslokaler. Heimstaden blev grundlagt i Sverige i 1998 og Heimstaden Danmark A/S har eksisteret siden 2014. Heimstaden ejes primært af norske Fredensborg AS samt de svenske pensionsselskaber Alecta, Folksam og KPA Pension. Koncernen har tæt på 2.000 ansatte i 10 lande, heraf ca. 280 medarbejdere i Danmark. Heimstaden Danmark A/S har hovedkontor i København K.

På tværs af alle lande arbejder Heimstaden med et fælles værdisæt, som skal styrke samarbejdet i selskabet og kommunikationen med lejerne. Værdierne er: Omtanke, autenticitet og nytænkning. Heimstads vision er at forenkle og berige deres lejeres hverdag gennem boliger med omtanke. Derfor hviler selskabets arbejdsstrategi på fire inspirerende grundsætninger: ”Glæde og livskvalitet i hjemmet for vores beboere”; ”Glæde og livskvalitet på arbejdspladsen for vores medarbejdere”; ”Samfundsansvar, inspiration og bidrag” og ”Enestående kommerciel virksomhed”.

På Østre Fælled, i den østlige udkant af Ringsted, tilbyder Heimstaden 98 moderne lejeboliger i et fredeligt og familievenligt område. Det er to- til fireværelses lejligheder (63-122 m2) i treetages bygninger, hvor boligerne kan være i både et og to plan. Lejlighederne er lyse med store vinduespartier og har enten terrasse eller altan. De gode planløsninger gør boligerne lette at indrette. På de grønne fællesarealer findes legeplads til de mindste børn. Ringsted har en central beliggenhed på Sjælland og er hovedby i Ringsted Kommune under Region Sjælland. I dag har Ringsted tæt på 23.080 indbyggere og fremstår som en moderne handels- og kulturby med et stort opland. Der er let forbindelse til størstedelen af Sjælland via Vestmotorvejen (E20), der skærer gennem byen fra Slagelse mod Køge. Der er ca. 60 km til København. Udbuddet af ledige lejemål hos Heimstaden i Ringsted ændres løbende.

Kontakt Heimstaden Danmark A/S

Adresse:
Sankt Petri Passage 5, 3. th., 1165 København K
Telefon:
33751010
E-mail:
[email protected]
Website:
https://www.heimstaden.dk/